10 spørgsmål og svar om konflikt

I øjeblikket stemmer omkring 600.000 lønmodtagere om overenskomstresultatet. På grund af sammenkædningsreglerne bliver det enten et "ja" over hele linjen eller et "nej".

Hvis det bliver et samlet nej, vil det udløse en konflikt.

Vi har samlet de 10 oftest stillede spørgsmål til, hvordan man som medlem af Fødevareforbundet NNF skal forholde sig i tilfælde af konflikt.

Vær opmærksom på, at denne informationkun gælder for medlemmer af Fødevareforbundet NNF. Det er også kun medlemmer, der kan få konfliktunderstøttelse i tilfælde af en strejke eller lockout. Man skal have været medlem i tre måneder, inden konflikten starter for at få understøttelse.

Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid henvende dig til forbundet.

Konfliktkatalog

Fødevareforbundet NNF har lavet et konfliktkatalog, hvor du detaljeret kan læse mere om, hvordan du skal forholde sig under en eventuelt konflikt.

Klik her for at læse konfliktkataloget

 

  • 1. Hvem er omfattet af en konflikt?

    Alle medlemmer, der er ansat i virksomheder, som er dækket af den eller de overenskomster, der er varslet konflikt for.

    Hvis du er ansat i skånejob, flexjob eller med løntilskud deltager du i konflikten på lige fod med de øvrige medlemmer.

    Hvis du er ansat på prøve, deltager du i konflikten. Når arbejdet genoptages efter, konflikten er afblæst, skal din prøvetid forlænges med det antal dage, konflikten har varet.Medarbejdere, der arbejder på en arbejdsplads, der er dækket af en overenskomst under Fødevareforbundet NNF, men som hidtil har fravalgt et medlemskab af Fødevareforbundet NNF kan først få konfliktunderstøttelse tre måneder efter, de melder sig ind.

    Nyansatte, som melder sig ind i Fødevareforbundet NNF i forbindelse med ansættelsen, kan dog få konfliktunderstøttelse straks.

  • 2. Hvornår kan en konflikt starte?

    Hvis lønmodtagerne stemmer "Nej", kan en konflikt træde i kraft 5 hverdage efter, afstemningsresultatet er offentliggjort. Det bliver det den 16. april 2020

  • 3. Hvad gør jeg, hvis jeg har planlagt ferie?

    Hvis din ferie er påbegyndt inden konfliktens start, kan du holde ferien som planlagt.

    Det er dog vigtigt at bemærke, at ferien først begynder ved normal arbejdstids begyndelse den første feriedag, og slutter ved normal arbejdstids ophør den sidste feriedag. Ferien kan derfor kun holdes, hvis den er påbegyndt senest samtidig med at konflikten træder i kraft. Hvis konflikten ikke er afblæst, når din ferie slutter, går du i konflikt fra dette tidspunkt.

    Du har ret til at få udbetalt feriepenge. Hvis du får løn under ferie, har du ret til at få lønnen udbetalt, også selvom den først kommer til udbetaling under konflikten.

    Hvis du har planlagt ferie, der begynder UNDER konflikten, skal din ferie udsættes til efter konfliktens ophør. Du har så krav på at få hele din ferie varslet på ny. Dog kan varslet for hovedferien nedsættes til en måned og for restferien til 14 dage.

    Hvis du har optjent restferie til gode fra det forrige ferieår, skal restferien senest være afholdt 30. april 2020.

    Hvis dette ikke kan lade sig gøre pga. konflikten, er der efter ferieloven tale om en feriehindring. Det betyder, at du kan få beløbet udbetalt uden at holde ferie.

  • 4. Hvad gør jeg, hvis jeg har planlagt feriefridage eller fritvalgsdage?

    Hvis afholdelsen af dine feriefridage eller fritvalgsdage er påbegyndt INDEN konfliktens start, kan du afholde feriefridage/fritvalgsdage som planlagt. Hvis konflikten stadig løber efter afholdelsen, deltager du herefter i konflikten.

    Hvis der er aftalt afholdelse af feriefridage eller fritvalgsdage EFTER konfliktens start, må afholdelsen udsættes til efter konfliktens afslutning.

  • 5. Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg?

    Hvis din sygdom er indtrådt INDEN konflikten påbegyndes, skal din arbejdsgiver betale sygeløn frem til tidspunktet for konfliktens ikrafttræden. Det samme gør sig gældende for udbetaling af sygedagpenge.

    Under konflikten er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at udbetale hverken sygeløn eller sygedagpenge. I stedet udbetaler kommunen sygedagpenge. Du skal derfor rette henvendelse til kommunens dagpengekontor.

    Hvis du bliver raskmeldt under konflikten, får du udbetalt konfliktunderstøttelse fra dette tidspunkt.

    Hvis din sygdom indtræder UNDER konflikten, har kommunen ikke pligt til at betale dig sygedagpenge. Du vil i stedet få udbetalt strejkeunderstøttelse.

    Hvis du fortsat er sygemeldt efter konfliktens afslutning, er din arbejdsgiver igen forpligtet til at betale sygeløn. Du skal i så fald melde sygdommen til din arbejdsgiver straks ved konfliktens ophør.

  • 6. Hvad gør jeg, hvis jeg er på barsel?

    Hvis du er på barsels- eller forældreorlov, eller du starter på barselsorlov/forældreorlov under konflikten, har du ikke ret til løn fra din arbejdsgiver under konflikten. I stedet skal du kontakte kommunens dagpengekontor, der vil udbetale dig barselsdagpenge under konflikten.

    Når konflikten ophører, gælder de sædvanlige overenskomst- og lovbestemmelser igen.

  • 7. Hvad gør jeg, hvis jeg har planlagt afspadsering?

    Hvis du har påbegyndt din afspadsering INDEN konflikten starter, afbrydes denne, når konflikten træder i kraft. Du deltager således i konflikten. Hvis du ikke nåede at holde al din planlagte afspadsering inden konflikten trådte i kraft, kan du afholde den, når konflikten er afblæst.

    Hvis du skulle have afspadseret EFTER konflikten er startet, aflyses denne. Du kan altså IKKE afspadsere mens konflikten løber, men skal vente til konflikten er afblæst.

  • 8. Hvad gør jeg, hvis jeg er ledig og på dagpenge?

    Hvis du er ledig før konflikten, bliver du som udgangspunkt ikke berørt af konflikten.

    Hvis du modtager supplerende dagpenge fra a-kassen, og bliver omfattet af konflikten, kan du ikke få dagpenge fra a-kassen, så længe konflikten løber. I stedet vil du modtage konfliktunderstøttelse på lige fod med de andre konfliktramte medlemmer.

  • 9. Hvad gør jeg, hvis jeg har planlagt at skulle på kursus?

    Hvis du er ansat i en konfliktramt virksomhed, og ved konfliktens start deltager i et efteruddannelseskursus og modtager kursusgodtgørelse, kan du fortsætte kurset.

    Du vil fortsat modtage VEU-godtgørelse kursusperioden ud. Hvis kurset slutter, mens konflikten løber, er du herefter omfattet af konflikten, og vil modtage konfliktunderstøttelse.

    Hvis konflikten starter inden det planlagte kursus starter, vil du modtage konfliktunderstøttelse fra konfliktens start til kursets start. Under kurset vil du få udbetalt VEU-godtgørelse.

    Hvis det er aftalt, at arbejdsgiveren betaler dig løn under kursusdeltagelsen, er denne aftale ikke bindende, hvis kurset finder sted, mens der er konflikt. I stedet vil du få udbetalt VEU-godtgørelse.

  • 10. Hvad gør jeg, hvis jeg er elev?

    Erhvervsuddannelseselever deltager IKKE i konflikten, selvom de er omfattet af overenskomsten. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt konflikten betyder, at "Lov om erhvervsuddannelse" ikke kan overholdes, skal forbundet kontaktes.

    Hvis du under konflikten bliver hjemsendt - fx fordi du er alene på virksomheden - skal du have udbetalt normal løn. Der kan i den forbindelse blive tale om at forlænge uddannelsesperioden. Forudsætningen for, at dette er nødvendigt, er at du har "mistet" minimum 10 % af uddannelsesperioden.

    Eventuel planlagt ferie eller skoleophold skal respekteres.