Det får du i din nye overenskomst

Her kan du se hovedpunkterne i den nye overenskomst på fødevareindustriområdet. 

Lønstigning og styrket akkord

Timeløn (normalløn) stiger:

  • 6,00 kr. på. 27. februar 2023
  • 5,75 kr. på 26. februar 2024

I alt 11,75 kr. over to år.

For medarbejdere, der er omfattet af rammeaftalen, er stigningen tillagt på akkordbasis for at styrke akkordsystemet.
Læs mere her

Fritvalgsordning

Fritvalgsordningen stiger med 2 % pr. 26. februar 2024 til:

  • 11,20 % for forædling
  • 11,25 % på de øvrige områder 
Pension

Pr. 1. juni 2023 falder medarbejderens egenbetaling fra 4 % til 2 %

Arbejdsgiverens indbetaling stiger tilsvarende fra 8 % til 10 %

Den samlede indbetaling er 12 %

Barsel/orlov

Far/medmor får øremærket yderligere to ugers orlov med løn, og forældrene har herudover fået yderligere to ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem. Det giver samlet set 36 ugers orlov med løn efter fødselstidspunktet.

Genetillæg

Genetillæg forhøjes med:

  • 4,5 % pr. 27. februar 2023
  • 3,5 % pr. 26. februar 2024.

Derudover er tillæg for overtidsbetaling også steget.

Genrefoto: Spørgsmålstegn

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til indholdet af forliget på fødevareindustriområdet, som du ikke har fundet svar på her, er du velkommen til at kontakte forhandlingssekretær Anette S. Larsen på mail asl@nnf.dk eller på telefon  5197 1652.

Men måske måske kan du også finde svaret på vores side Ofte stillede spørgsmål